Er vi blevet et diagnose samfund.

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Vi er efterhånden blevet et diagnose samfund i vesten, og krummer tær over de forældre, der hunger efter en diagnose på deres barn for at opnå medlidenhed fra omgivelserne ”se jeg har det så hårdt, da mit barn er handicappet pga en diagnose”. Hvorfor ønsker sig en diagnose til sit barn, frem for at være glad for at have et sundt og raskt barn, der trives uden ekstra støtte eller brug for medicin.

Jeg har jævnligt mødt mennesker i sundhedssektoren, der af læger og psykiatere får diagnoser som depression og angst på et meget tyndt grundlag. Det er som om, det bare skal hedde noget. Er det fx angst, hvis du er blevet fysisk syg og går og er bange for konsekvenserne? Er det angst, hvis du har haft indbrud og nu går og er urolig for at det skal ske igen? Eller som en bekendt, der prøver at bilde omverden ind at vedkommende har en angst-diagnose, selvom hun slet ikke har angst, men blot bruger det som undskylding for fx ikke selv at vil tage ansvar for sit eget liv, som fx. at gøre rent i eget hjem, men hellere vil have andre til at gøre tingene for sig. – Dovenskab er IKKE angst! – men grov misbrug af en diagnose, som for de mennesker, der oprigtig har diagnosen angst kan have betydelig nedsat livskvalitet indtil en evt. behandling begynder at virke på angsten.

Jeg har mistænkt, at der hos psykiateren sættes nogle etiketter på, for så kan der ordineres medicin. Og det er jo det, lægerne kan – give medicin. Hvad skal de ellers gøre. Men er det det, der skal til? Som jeg ser det, sygelig gør vi en masse mennesker, og mange mennesker sygelig gør sig selv, fordi de tror, at det er forkert at blive slået ud i en periode. Alt hvad der afviger fra det strømlinede er forkert. Men mennesket er ikke en toptunet motor. Vi er lavet af kød og blod. Vi har følelser. Det er dem der gør os til mennesker. Kærligheden for eksempel, gør os sårbare. Det er ikke forkert at være sårbar. Det er en kvalitet. Når du elsker og holder af, kan du også miste. Når du har indfølingsevne, kan du blive ramt af andres følelser. Du kan lære at håndtere følelserne på måder, som gør, at du ikke vælter helt. Men følelserne er ikke forkerte. De skal bare ikke diagnosticeres.

Slip offer rollen: Tag ansvar for dig selv og dit eget liv. Vær åben og ærlig omkring dine ønsker og behov. Spørg direkte om det du gerne vil have hjælp til. – Jo mere præcis, ærlig du er, jo mere vil folk også være villig til at hjælpe dig. Du behøver ikke føle dig magtesløs, eller spille hjælpeløs, det får kun andre mennesker til at vende dig ryggen hvis du ikke VIL vise, at du også selv kan tage imitativ til at komme videre, efter at have været væltet rent psykisk.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *