Lavt selvværd

Lavt selvværd

Lavt selvværdLavt selvværd, selvtillid og en meget grov indre kritiker. Et forvrænget selvbillede, pleaser syndrom, konstant indre uro. Det er nogle af de senfølger, som jeg har haft med mig ind i voksenlivet.

Siden jeg var barn, har jeg altid haft et forvrænget selv billede, hvor jeg aldrig har følt jeg var god nok. Hvilket gav lavt selvværd. Både igennem min barndom og ungdomsår, samt mit voksenliv handlede det om fx. at få de bedste karakter ellers havde jeg ikke lov, at spise. Alt kunne altid gøres bedre. Uanset hvor meget ros, anerkendelse jeg fik kunne jeg ikke mærke det, for jeg havde ikke kontakt med mine føelser, da jeg undertrygte dem. For jeg skulle hele tiden overgå mig selv og være bedre end dagen før ellers var det ikke godt nok. Det er der ingen normale mennesker, der kan leve op til.

Sociale kompetencer

Jeg har aldrig lært, at det jeg siger er noget værd. Jeg har aldrig fået mulighed for at øve mig i at have en almindelig dialog eller small talk. Hvilket betød, at når der ikke kunne tåles autentiske følelser, var en egentlig samtale og dialog umulig. Da jeg ikke fik spejlet mine følelser eller lærte at mine følelser var normale og, at andre havde lignende følelser. Begyndte jeg at tvivle på mig selv og skammede over, at være “anderledes“.
I en sen alder måtte jeg lære mig selv de ting, som jeg burde have lært i barndommen.

Finde mine værdier

Jeg har altid været en arbejdsnarkoman, hvor jeg søgte anerkendelse gennem arbejdet. I dag har jeg lært, at det ikke var der jeg skulle finde mine værdier. Jeg har i dag fundet en mellemvej, hvor jeg ikke behøver presse mig selv til top resultater, men at det er ok, at sænke baren lidt, hvilket gør jeg har overskud til nogle andre ting. Som fx at bruge tid på de mennesker, der vil mig godt og respekter som menneske og mine grænser.
Jeg har ikke det samme behov for anderkendes hele tiden, som for fx 5 år siden. Men vil heller bruge tiden på at bevise, at jeg er dygtig som menneske. Med de facetter det indeholder, at være menneske. Og at jeg kan være menneske uden at presse mig selv hele tiden og hvile lidt mere i mig selv. Jeg har andre værdier og hele min identitet er ikke mit arbejde. Jeg har en masse andre værdier, ligesom jeg har andre værdier end min historie.

Har stadig dårlige dage.

Som ethvert andet menneske så har jeg stadigvæk dårlige dage, hvor jeg tænker alt for dårlige tanker om mig selv. Men det er okay ikke at føle sig på toppen hver evig eneste dag. Du skal bare vide, at der altid vil være mindst én person, der kan ser det gode ved dig. Der er altid mindst et menneske, der ser på dig med positive briller – og de briller burde vi alle sammen tage på. 😉

Du kan evt. læse min historie her: