Sund kartoffelsalat lavet med oliedressing

sund kartoffelsalatSund kartoffelsalat- Vi danskere elsker kartofler i alle afskygninger og kold kartoffelsalat er ingen undtagelse. Kartoffelsalat er lige så fast indslag til de danske grillmiddage, som kartoflerne i de færdigkøbte salater fra Flensted, K-salat, Gråsten m. fl. er slatne. Men kartoffelsalat behøver ikke være lig med E-numre og dårlig smag! Jeg har gennem tiden lavt kartoffelsalt med creme fraiche dressing og K-salat dressing, men det skader aldrig, at prøve noget nyt og hvor du kan bestemme smagen i din kartoffelsalat.

I denne opskrift får du en skøn kartoffelsalat fyldt med persille og friske forårsløg. Olie, citron og hvidløg udgør en let dressing, der både er sundere end den traditionelle creme fraiche dressing og passer perfekt til de friske krydderurter.

SUND KARTOFFELSALAT

7. maj 2018
: 4 pers

En skøn kartoffelsalat fyldt med persille og friske forårsløg og en let dressing, der passer perfekt til de friske krydderurter.

Ingredienser
  • 800 g kartofler
  • 1 bdt forårsløg
  • 2 bdt persille
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk citronsaft
  • 3 spsk olivenolie
  • salt & peber
Vejledning
  • Step 1 Vask kartoflerne grundigt, eller skræl dem, hvis det er nødvendigt. Kom dem i en gryde, og hæld vand på, så det dækker.
  • Step 2 Tilsæt salt og kog kartoflerne i 10-20 minutter afhængig af størrelse.
  • Step 3 Stik i dem med en urtekniv eller strikkepind – de skal være møre men stadig faste.
  • Step 4 Skyl forårsløgene, og skær dem i skiver.
  • Step 5 Skyl persille og mynte, og lad det dryppe af. – Hak det fint.
  • Step 6 Riv eller pres hvidløget, og bland det med citronsaft og olie.
  • Step 7 Smag til med salt og peber.
  • Step 8 Hæld vandet fra de kogte kartofler, og lad dem køle lidt af. Skær dem i mundrette stykker, og bland dem sammen med forårsløg og de grønne krydderurter.
  • Step 9 Hæld dressingen over kartoffelsalaten, eller servér den ved siden af.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *